BEOWULF
a new critical text based on an examination of the original MS
Images of the Beowulf MS are reproduced by kind permission of the British Library Board (who retain copyright)
All other material on this site under copyright 2002-5, Benjamin Slade
Please include proper citation reference if quoting a short passage;
otherwise no part of these documents may be reproduced without expressed permission from the author.
last updated on 15-June-2005

XXVIIII
GEwat him ða se hearda    mid his hondscole
sylf æfter sande    sæwong tredan
wide waroðas      woruldcandel scán
sigel suðan fús     hi sið drugon
elne geeodon     to ðæ(s ðe) eorla hleo 1967
bonan ongenþeoes.    burg(um) in innan.
geongne guðcyning    godne gefrunon
hringas dælan     higelace wæs
sið beowulfes      snude gecyðed
þ ðær on worðig    wigendra hleo 1972
lindgestealla      lifigende cwom
heaðolaces. hal      to hofe gongan
hraðe wæs gerymed     swa se rica bebead
feðegestum      flet innanweard
gesæt þa wið sylfne     se ða sæcce genæs 1977
mæg wið mæge    /[s]yððan mandryhten 173v
þurh hleoðorcwyde    holdne gegrette
meaglum wordum      meoduscencum
hwearf. geond þæt side reced     hæreðes dohtor
lufode ða leode     liðwæge bær 1982
h{æ}um to handa   higelac ongan
sinne geseldan    in sele þam hean
fægre fricgcean     hyne fyrwet bræc
hwylce sæ-geata    siðas wæron
hu lomp eow on lade     leofa biowulf 1987
þa ðu færinga    feorr gehogodest.
sæcce secean      ofer sealt wæter
hilde to hiorote      ac ðu hroðgare
wi{d}cuðne wean      wihte gebettest
mærum ðeodne      ic ðæs modceare 1992
sorhwylmum seað     siðe ne truwode
leofes mannes     ic ðe lange bæd
þ ðu þone wælgæst    wihte ne grette
lete suð-dene      sylfe geweorðan
guðe wið grendel     gode ic þanc secge 1997
þæs ðe ic ðe gesundne     geseon moste.
Biowulf maðelode     bearn ecgðioes
/ þ is undyrne      dryhten hige[lac] 174r
{micel} gemeting      monegum fira.
hwy[lc] {orleg}hwíl      uncer grendles 2002
wearð on (ðam) wange    þær he worna fela
sige-(scyl)dingum       sorge gefremede
yrmð(e) to aldre     ic ðæt eall gewræc
swa (be)gylpan <..> þearf    grendeles maga
{yfel} ofer eorðan      uhthlem þone. 2007
se (ðe) lengest leofað    laðan cynnes
f{æcne} bifongen   ic ðær furðum cwom
to ðam hringsele    hroðgar gretan
sona me se mæra    mago healfd(e)nes
syððan he modsefan    minne cuðe 2012
wið his sylfes sunu    setl getæht(e.)
weorod wæs on wynne     ne seah ic widan feorh
under heofones hwealf    healsittendra
medudream mar(an)      hwilum mæru cwen
friðusibb folca      flet eall geondhwearf 2017
bædde byre geonge     oft hio beahwriðan
secge / {sealde}      ær hie to setle geong. 174v
hwilum fo(r) {d}[ugu]ðe   dohtor hroðgares
eorlum [on] ende      ealuwæge bær
þa ic freaware    (flet)sittende. 2022
nemnan hyrde      þær hio [næ](g)led sinc
hæleðum sealde     sio gehaten <is>
geong goldhroden      gladum suna frodan.
<h>(a)fað þæs geworden    wine scyldinga
ri(ce)s hyrde      7 þæt ræd talað 2027
þ he mid ðy (wi)fe    wælfæhða dæl
sæcca gesette     oft (s)eldan hwær.
æfter leodhryre    lytle (hw)ile
bongar bugeð      þeah seo bryd duge
(m)æg þæs þonne ofþyncan    ðeoden heaðo-(b)eardna 2032
7 þegna gehwam    þara leoda
(þ)onne he mid fæmnan    on flett gæð.
dryhtbearn dena      duguða biwenede.
on him gladiað      gomelra lafe
heard 7 hringmæl    heaða-bearna gestreon 2037
þenden hie ðam wæpnum    wealdan moston.