BEOWULF
a new critical text based on an examination of the original MS
Images of the Beowulf MS are reproduced by kind permission of the British Library Board (who retain copyright)
All other material on this site under copyright 2002-5, Benjamin Slade
Please include proper citation reference if quoting a short passage;
otherwise no part of these documents may be reproduced without expressed permission from the author.
last updated on 15-June-2005

XXXVI
(W)IGlaf wæs haten     weoxstanes sunu
leof(l)ic lindwiga      leod scylfinga.
mæg ælfheres     geseah his mondryhten 2604
under heregriman      hat þrowian.
gemunde ða ða are    þe he him ær forgeaf.
wícstede weligne      wægmundinga
folcrihta gehwylc      swa his fæder ahte
ne mihte ða forhabban     hond rond gefeng 2609
geolwe linde      gomelswyrd geteah
þæt wæs mid eldum    eanmundes laf.
/ (su)na ohtere        þam æt sæcce wearð 188r
w(ræcca) wineleasum    weohstanes bana
meces ecg(um)      7 his magum ætbær 2614
brunfagne helm      hringde byrnan
ealdsweord etonisc      þ him onela forgeaf
his gædelinges    guðgewædu
fyrdsearo fuslic      no ymbe ða fæhðe spræc
þeah ðe he his broðor bearn    abredwade. 2619
he frætwe geheold    fela missera
bill 7 byrnan      oð ðæt his byre mihte
eorlscipe efnan      swa his ærfæder
geaf him ða mid geatum    guðgewæda
æghwæs unrim     þa he of ealdre gewat 2624
frod on forðweg     þa wæs forma sið
geongan cempan      þ(æt) he guðe ræs
mid his freodryhtne      fremman sceolde
ne gemealt him se modsefa     ne his mægenes laf
gewac æt wige     þa se wyrm onfand 2629
syððan hie togædre    gegan hæfdon
wigláf maðelode     wordrihta fela
sægde gesiðum     him wæs sefa geomor.
ic ðæt/ (mæl) geman     þær we medu þegun 188v
þon(ne) (we) geheton    ussum hlaforde 2634
in biorsele      (ð)e us ðas beagas geaf
þ we him ða guðgetawa    gyldan woldon
gif him þyslicu    þearf gelumpe
helmas 7 heard sweord     ðe he usic on herge geceas.
to ðyssum siðfate    sylfes willum 2639
onmunde usic mærða     7 me þas maðmas geaf
þe he usic gárwigend    gode tealde
hwate helmberend      þeah ðe hlaford us
þis ellenweorc    ana aðohte
to gefremmanne      folces hyrde 2644
forðan he manna mæst    mærða gefremede
dæda dollicra     nu is se dæg cumen
þ ure mandryhten     mægenes behofað
godra guðrinca      wutun gongan to
helpan hildfruman      þenden hyt sy 2649
gledegesa grim      god wat on mec
þ me is micle leofre     þ minne lichaman
mid minne goldgyfan      gled fæðmie
ne þynceð me gerysne     þ we rondas beren
eft to earde      nemne we æror mægen 2654
fáne gefyllan.      / (f)eorh. ealgian 189A/ (197)r
wedra ðeodnes      ic wat gear(e)
þ næron ealdgewyrht     þ he ana scyle
g(eata) duguðe      gnorn þrowian
gesigan æt sæcce     urum sceal sweord 7 helm 2659
byrne 7 byrduscrud      (bam) gemæne.
wod þa þurh þone wælréc     wig(hea)folan bær
frean on fultum      fea worda (cwæð)
leofa Biowulf      læst eall tela
swa ðu on g(eo)guðfeore    geara gecwæde 2664
þ ðu ne alæte    be ðe lifigendum.
dóm gedreosan      scealt nu dædum rof
æðeling anhydig     ealle mægene
feorh ealgian     ic ðe fullæstu.
æfter ðam wordum    wyrm yrre cwom 2669
atol inwitg(æst)    oðre siðe
fyrwylmum fah      fionda nio(s{i}an)
laðra manna      lig yðum for
born bord (wið) rond     byrne. ne meahte
geongum gárwigan      geoce gefremman 2674
ac se maga geonga      und(er) his mæges scyld
elne geeode      þa his agen <wæs>
gledum forgrunden      þa gen guðcyning
m<iht> gemunde     mægenstrengo sloh
hildebille     (þ) hyt on heafolan stód 2679
niþe genyded      nægl(in)g forbærst
geswác æt sæcce    sweord biowulfes
/ gomol 7 grægmæl      him þ gifeðe ne wæs 189A/ (197)v
(þ) him irenna    ecge mihton
helpan æt hilde     wæs sio hond to strong 2684
se ðe meca gehwane    (m)ine gefræge
swenge ofersohte      þonne he to (s)æcce bær
wæpen wundum heard     næs him (w)ihte ðe sel.
þa wæs þeodsceaða    þriddan siðe
frecne fýrdraca      fæhða gemyndig 2689
ræsde on ðone rofan     þa him rum ageald
hat 7 heaðogrim     heals ealne ymbefeng
biteran banum     he geblodegod wearð
sawuldriore.      swat yðum weoll.